Træhåndværk på DHE

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 15 сен 2024
  • Faget Træhåndværk tager udgangspunkt i dit personlige udtryk og design, og i designhåndværk kan der f.eks. arbejdes med knivfremstilling, lamper, knivblokke, æsker, trædrejning, smedning af værktøj/knive og design af mindre taburetter, stole, borde og meget mere.
    I vores to værksteder får du et varieret udbud af forskellige kvalitetshåndværk inden for områderne træarbejde, kunstsmedje, knivmageri og moderne design. Undervisningen tager udgangspunkt i teknik og materialekendskab samt indføring i brugen af forskellige maskiner og håndværktøj.
    I faget kommer du både til at arbejde med nogle bundne opgave, nogle opgaver som er til fri fortolkning og senere med selvvalgte opgaver. Løbende vil vi arbejde med idegenerering, design, tegning og former, og efterfølgende går vi fra skitse til reel produktion. Det er her dine ideer bliver til virkelighed og det er her det for alvor bliver sjovt.
    Gennem tegning, ideudvikling og arbejdet med former styrker og dyrker vi det personlige udtryk, det unikke formsprog og det gode håndværk. Faget består af en kombination af både fastlagte og selvvalgte opgaver, hvor undervisningen vil være både individuel og fælles. Træ og jern/stål er hovedmaterialerne, men vi vil også arbejde med materialer som ben, horn, gevir, læder, bark, sølv, messing og kobber.
    Der kan ligeledes arbejdes med friskt træ, hvor der f.eks. er mulighed for at fremstille skulpturelle stole i hele træstammer. I forbindelse med kunst- og knivsmedje henlægges undervisningen til skolens smedjeværksted.

Комментарии •