Black pepper beef curry (oksekøds karry med sort peber)

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 9 сен 2024
  • Hvis du kan lide krydret, indisk mad, er jeg sikker på, at du vil elske denne ret. Hvis du ikke kan skaffe karry blade, så brug kaffir lime blade i stedet for. Allerbedst hvis du kan få dem på frost,- de er meget mere aromatiske end de tørrede.
    Black pepper beef curry (Oksekøds karry med sort peber)
    4 pers.
    1 kg. oksekød (klump eller tilsvarende)
    1stor tsk. salt
    2 store spsk. sorte peberkorn, knuste.
    1 spsk. hele korianderfrø - tørristes seperat og stødes i morter
    2 tsk. gurkemeje
    3 tsk. hele spidskommenfrø
    2 tsk. fennikelfrø
    2 middelstore rødløg, finthakkede
    6-8 fed hvidløg, rives fint
    6-8 cm. frisk ingefærrod, rives fint
    2 friske grønne chili, hakkes meget fint
    10 friske karryblade (kan erstattes af kaffir lime leaves - gerne fra frost)
    2 strimler usprøjtet citronskræl
    2-3 spsk. lys vineddike
    2 dåser kokosmælk
    6-7 spsk. neutral olie (eller ghee)
    Skær kødet i 4 cm. terninger. Strø det med salt og peber og bland det grundigt. Bland den tørristede stødte koriander med kødet. Rist spidskommenfrø og fennikelfrø tørt på en pande, og mal dem sammen i en krydderikværn eller en morter og sæt til side. Opvarm olien i en dyb stegepande på middel blus. Når olien er godt varm kommes de hakkede løg i og steges, til de er gyldenbrune. Derefter tilsættes fintreven ingefærrod og hvidløg, som steges med løgene i et minut under omrøring. Så kommes kødet i og steges i ca. 5 min., eller til det er blevet let brunet. Tilsæt kokosmælken sammen med krydderierne og de andre ingredienser. Kokosmælken skal lige dække kødet, hvis ikke den gør det, tilsættes også lidt vand. Bring langsomt det hele i kog, og når det koger, skrues der ned for blusset og retten simrer under låg til kødet er mørt. Det vil nok tage en lille times tid. Når retten er færdig, skal saucen have en ret tyk konsistens. Hvis den er for tynd, tages låget af, og retten inddampes på svagt blus de sidste minutter inden serveringen.
    Server med basmathi ris, raita og evt. naan brød.
    Raita:
    1/2 agurk
    En lille håndfuld mynte
    1/2 grøn chili
    2-3 dl græsk yoghurt
    Stødt spidskommen og salt efter smag
    Riv agurken på råkostjernet og vrid væden af den. Kom den i en skål.
    Finhak mynte og chili og bland det i den revede agurk. Bland yoghurt i og smag til med spidskommen og salt. Sæt den på køl indtil den skal spises.

Комментарии • 107