Koldhævede miniflutes

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 7 фев 2025
  • Du kan sagtens springe let hen over det og købe dine flutes hos bageren - men der ER da noget fedt ved at bage dem selv!
    De her flutes, eller baguettes, bliver lavet over 2 dage, med koldhævning natten over.
    Jeg laver dem ikke så store. Vi er kun tre herhjemme og så kan man jo tage op fra fryseren efter behov.
    Jeg prøver for første gang at bage med damp i min nye ovn - men hvis du ikke har en dampovn, sætter du bare en ekstra bageplade i bunden af ovnen - og når dine flutes kommer ind i den brandvarme ovn, smider du en halv deciliter vand ind på den tomme bageplade. Så får de damp på næsten samme måde.
    Ingredienser:
    Giver 24 miniflutes eller 8 almindelige flutes.
    600 gram Tipo 00 hvedemel
    600 gram hvedemel af god kvalitet (kig på proteinindholdet - det skal gerne være mindst eller over 11)
    25 gram gær
    8 deciliter KOLDT vand
    30 gram groft salt (skal ikke i dejen samtidig med resten)
    30 gram bageenzymer (kan undlades - men giver en god ophævning og en lækker krumme)
    40 gram tørret hvedesurdej (kan købes i pose de fleste steder. Det kan også udelades men det giver en fantastisk smag. Og JA - man kan godt selv lave surdej - men det her er bare nemt på en tirsdag aften… eller onsdag… eller… ja du har nok fanget ideen)
    Fremgangsmåde:
    Vej de tørre ting (undtagen salt) op i en røreskål. Bland det godt sammen.
    Rør gæren und i iskoldt vand og hæld væsken op i røreskålen.
    Lad det ælte til det samler sig og tilsæt så saltet.
    Ælt dejen som død og fanden i 8-10 minutter - pas på din røremaskine ikke dratter på gulvet!
    Når dejen ligesom klapper på siden af skålen og den er elastisk og lækker - så er den færdigæltet.
    Smør en skål med lidt olivenolie og hæld dejen heri. Stil skålen i køleskabet natten over - gerne omkring et døgn.
    Dag 2.
    Drys lidt mel på bordet og ælt din dej med hænderne.
    Del dejen i det antal flutes som du gerne vil lave. Jeg deler den i 24 stk. Det nemmeste er at veje dejen og herefter veje den af i klumper.
    Form nu dine små flutes eller dine store og stil dem på en bageplade med bagepapir. Der kan ligge 4 flutes på hver plade.
    Lad dem nu hæve i ca ½ time på køkkenbordet.
    Tænd ovnen på 225 grader.
    Når hævetiden er gået gør du den første plade klar. Skær et par fine aflange snit på langs med brødet - se i videoen hvordan.
    Bag dem med damp i 20 minutter ved 225 grader - skru op for varmen til 250 grader og bag dem yderligere 5 minutter.
    Velbekomme!

Комментарии • 16

  • @DianaLauritsen
    @DianaLauritsen 11 месяцев назад

    Tak for dig 😊 og tak for dine fantastiske videoer😊 hepper på endnu flere😊 Du er en god formidler

  • @MrFrank2400
    @MrFrank2400 Год назад +2

    Kommer du snart tilbage her og laver noget mad?

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад +1

      Jeg er og fuld gang 😊 TAK fordi du kigger med ❤️

  • @purringsounds
    @purringsounds Год назад +1

    Kan vi være heldige at der kommer et par julesmåkager?

  • @purringsounds
    @purringsounds Год назад +1

    Kommer der flere videoer med lækkerier?
    Edit: Skal du ikke smage på det i videoen - om det sidder lige i skabet

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад

      Jeg smager helst ikke på maden i videoerne - der har været en del kommentarer omkring min krops fylde. Det holdt op da jeg stoppede med at smage… Der er flere videoer på vej! TAK fordi du kigger med ❤️

  • @carstenmikkelsen5547
    @carstenmikkelsen5547 Год назад

    Hej Flemming
    Hvilken salt og peber kværn vil du anbefalede man skal købe, syntes man kan købe sig fattig i de kværne, kan se dem du bruger virker vist til og være ok.

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад +1

      Hej Carsten 😊
      Dem vi har er fra Georg Jensen og de virker upåklageligt 👍🏻 Men ellers skal du kigge efter dem med en god kværn. Vi havde på et tidspunkt nogen med en Peugeot kværn - det er nok de bedste vi har haft.
      Tak fordi du kigger med ❤️

  • @elsefrederiksen1877
    @elsefrederiksen1877 Год назад

    Kære Flemming. Når du vejer melet af, så hold lidt af det tilbage, i stedet for at tilsætte yderligere vand. Når du har tilsat saltet, så vil du snart fornemme, om der skal mere mel i. Du burde have et bagestål til din fantastiske “formel 1” ovn, det er fantastisk i brug, også til pizza! Jeg misunder dig din vandhane🥹! Tak for den gode underholdning.❤

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад +1

      Kære Else - det er altid bedre at tilsætte vand efterfølgende end at tilsætte mel. Min far (bager gennem 40 år) forklarer hvorfor i denne video: Formfranskbrød på Skærtoft Mølle
      ruclips.net/video/iSAwoJA-yJo/видео.html Det er faktisk ret vildt hvor meget vand sådan en dej kan tage 😊 Tak fordi du kigger med ❤️

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад

      Hov jeg glemte da lige - jeg har et bagestål og bruger det gerne til Pizza - det er nemlig bare super godt 😊👍🏻 Vi er meget glade for vandhanen. Jeg tror aldrig vi har drukket så meget vand som nu 😅

    • @elsefrederiksen1877
      @elsefrederiksen1877 Год назад

      Tak for det, den lange erfaring skal man ikke kimse a’😄❤️

  • @bis689
    @bis689 Год назад +2

    Nå kanalen gik vist lidt i stå igen.... 😄😄

    • @henrikandersen7778
      @henrikandersen7778 Год назад +1

      Ja, desværre. Kom igen, Flemming, vi savner dig!

    • @dortejeppesen358
      @dortejeppesen358 Год назад +1

      Det er ved at være længe siden, vi har set dig her på kanalen. Håber, du snart vender tilbage med nye lækre indslag🤞☀️

    • @flemmingsmad
      @flemmingsmad  Год назад

      Jeg har haft en del om ørerne - men nu er der tid igen 😊 TAK fordi i kigger med ❤️