Citrontærte | påskekage |

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 12 сен 2024
  • Årets påskekage hos os er en citrontærte med marengs 🐣
    Tærten er en god blanding af syre og sødme, noget sprødt og noget blødt. Tærten er frisk, og hvis man ikke er til det helt syrlige, kan man evt. komme lidt mindre citronskal i citroncremen og evt. lidt vaniljesukker i marengsen.
    Jeg har brugt en tærteform med en løs bund på 26 cm.
    Som jeg siger i filmen, kan der være lidt mørdej tilovers alt efter form og tykkelse på bund. Opskriften passer til et æg. Hvis jeg har noget tilovers bruger jeg det til andet bagværk. Dejen kan også fryses. Man kan fx lave hindbærsnitter, se min opskrift her: • Hindbærsnitter | @bagm...
    Derudover laver jeg en stor portion marengs. Portionen passer bedst til min røremaskine, men man kan sagtens lave en mindre portion, hvis det fungerer bedre. Det kommer også an på, hvor meget marengs man ønsker at pynte sin kage med. Hvis jeg har noget tilovers laver jeg kyskager eller fx en flødebollekage, se min opskrift her: • Flødebollekage med bro...
    Jeg fortæller også i filmen, at man kan lave en anden slags marengs til kagen. Jeg har dog valgt at lave marengsen i filmen som en flødebolleskum, da jeg synes den bliver mest lækker, luftig og blød.
    Opskriften til en anden marengs kan findes her: • Kyskager 💋 | @bagmedmi...
    Opskrift på citrontærte:
    Mørdej:
    Ingredienser:
    - 110 g smør
    - 80 g flormelis
    - Knivspids salt
    - 1 æg
    - 220 g mel
    Fremgangsmåde:
    Smuldr mel, smør og salt. Rør flormelis i med en forsigtig hånd. Rør ægget i dejen med en ske. Man kan evt. samle dejen på bordet.
    Pas på med at ælte, så kan dejen blive dum at arbejde med. Når dejen kun lige har samlet sig, stilles den på køl gerne i 30-60 minutter.
    Herefter rulles dejen ud i den ønskede størrelse og tykkelse.
    Prik huller i dejen med en gaffel og bag bunden ved 200 grader alm ovn i 15 min.
    Min bund blev meget sprød, hvis man ikke ønsker en særlig sprød bund, vil jeg anbefale, at man bager bunden i lidt kortere tid.
    Når bunden er bagt stilles den til side til afkøling.
    Citroncreme:
    Ingredienser:
    - 4 æggeblommer (ca 75 g)
    - 50 g koldt smør
    - 15 g majsstivelse
    - Skal fra 2 store citroner
    - Saft fra 2 store citroner (1 dl)
    - 150 g sukker
    Fremgangsmåde:
    Pisk æggeblommer, majsstivelse, skal og saft fra citron og sukker i en gryde. Varm cremen langsomt op under omrøring.
    Når cremen næsten koger, slukkes varmen og det kolde smør i tern røres i cremen.
    Hæld cremen i tærtebunden og stil på køl.
    Marengs:
    Ingredienser:
    - 180 g sukker
    - 1 dl vand
    - 80 g glukosesirup
    - 3 bægere æggehvider (120 g)
    - 2 tsk sukker
    Fremgangsmåde:
    Start med at koge 180 g sukker, vand og glukosesirup til 117 grader. Mens siruppen koges, piskes æggehvider og 2 tsk sukker indtil det er blevet luftigt.
    Når siruppen er 117 grader piskes denne i æggehviderne i en tynd stråle. Et godt tip er at nedsætte hastigheden på din røremaskine eller lignende, da man på den måde kan undgå, at siruppen slynges ud til siden af skålen.
    Når alt siruppen er rørt i æggehviderne sættes hastigheden op og skummen piskes i mindst 5 minutter og indtil skummen siger en "fluf"-lyd.
    Pynt kagen som du ønsker.
    Jeg kom marengsen på en sprøjtepose og lavede dutter på kagen. Derefter brændte jeg marengsen og pyntede med et par påskeæg.
    Kagen er bedst når den lige er pyntet.
    Velbekomme og rigtig god påske! 🐣

Комментарии •