Ågården - de glade køer

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 2 окт 2024
  • Seer-video - produceret af Thomas Poulsen og Lin Røpke, Ågården.
    Ågården, der ligger ved Mern på Sydsjælland, er en moderne kvæggård med 500 jerseykøer, der malkes med seks malkerobotter. Det er de fakta, som vi i landbruget ofte nøjes med, når vi skal præsentere en gård.
    Medarbejder og søn på Ågården, Thomas Poulsen, viser med videoen 'Ågården - de glade køer', at det sagtens kan gøres noget mere frisk og frejdigt. Den dejligt korte video - halvandet minut svarer til et nyhedsindslag i tv-avisen - er lavet som en filmtrailer sammen med Lin Røpke og de øvrige ansatte på gården.
    Traileren fortæller meget tv-serie-agtigt, at hovedrollerne spilles af 'krydsningen', 'koen', 'kalven' og 'tyrekalven'. Det er fængende og lover godt for kommende film fra Ågården, hvor vi forventer, at der gåes mere i dybden med de enkelte dyr. Resten af traileren er en hurtig rundtur i stald og mark, hvor korte tekster sætter overskrifter på de image-budskaber, som man på Ågården gerne serverer ved et besøg eller video-indblik i gårdens hverdag.
    Videoen kan derfor både bruges som appetitvækker til et gårdbesøg og som en promovering af den stemning, der er blandt dyr og mennesker på Ågården. Det er et sted, som man får lyst til at besøge og måske endda arbejde.
    Klippe-tempoet er meget højt. Det gør ikke noget i en trailer, men når der også eksperimenteres med tiltede billeder og skæve vinkler, bliver det enkelte steder lidt for meget for halvgamle øjne, der også godt lige vil have tid til at læse ordene undervejs.
    Men bundlinjen er gennemført og stilsikkert arbejde, hvor en fin ide er omsat til en nydelig videoproduktion, der lover godt for de kommende afsnit i tv-serien om de glade køer på Ågården.
    STJERNER: LandTV giver **** (ud af 6).
    Anmeldt af Erik Poulsen, LandTV's redaktør. 28. februar 2015.
    LandTV anmelder også gerne din video. Den skal blot falde indenfor LandTV's emnefelt - landbrug, fødevarer, landskab og livet på landet - og have en vis kvalitet. Send en mail til landtv@ansatz.dk eller kast et link ind på vores facebookside
    Udvalgte videoer kan - som videoen her - tilbydes plads på LandTV's RUclips-kanal.
    Kontakt os også, hvis du har brug for professionel bistand til at få lavet en video og få den spredt på nettet. Vi arbejder blandt andet med drone-kamera. Se mere på www.landtv.dk

Комментарии •