Opløselighedsligevægte - Ligevægte 3 - Kemi B

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 29 янв 2025

Комментарии • 22

  • @amuri9797
    @amuri9797 4 года назад

    Hej,kan det passe til 3:19, at reaktionshastgiheden vil være hurtigere på højre side end på venstre side fordi den er undermættet. Og når den er undermættet, vil der være mere stof på reaktantsiden end på produktsiden, og derfor vil reaktionshastgiheden være større på højre siden(Le chatelliers princip om indgreb)?

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  4 года назад +3

      Hej
      Det er et komplekst spørgsmål du stiller, men jeg prøver at give en forklaring :)
      Man skal passe lidt på med at bruge Le Chateliers princip når man har med opløselighedsreaktioner fordi det faste stof i reaktionen jo aldrig vil spille en rolle i reaktionsbrøkken og ligevægtskonstanten. Derfor er man også i den lidt sære position at der kun er ligevægt lige når opløsningen er mættet, og derfor kan man ikke se effekten af indgreb på samme måde.
      Hvis man eksempelvis putter mere fast stof i en mættet opløsning bliver dette ikke omdannet til mere opløst stof (som man ellers kunne tænke jf. Le Chateliers princip).
      Man kan dog godt sige noget om reaktionshastigheder. For når man har en undermættet opløsning er hastigheden altid størst i retningen hvor stof bliver opløst. Og når man har en overmættet opløsning er hastigheden altid størst i den retning hvor stof udfælder som bundfald.
      Håber det giver mening.

  • @abdulrab4478
    @abdulrab4478 Год назад

    FIRE

  • @oliverflorival9565
    @oliverflorival9565 3 года назад

    Hej, jeg har et spørsmål. Hvorfor er det sånn at oppløsligheten til et stoff øker når tempraturen øker?

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  3 года назад +1

      Det er heller ikke altid sådan, men ofte sådan.
      Man kan forklare det med at molekyler ved højere temperaturer, har højere kinetisk energi og derfor nemmere kan bryde de intermolekylære kræfter, der holde dem sammen på fast form

    • @oliverflorival9565
      @oliverflorival9565 3 года назад

      @@Gymnasiekemi Tusen takk for hjelpen, og hurtig svar :)

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  3 года назад +1

      Velbekomme

  • @mohamadibrahim8202
    @mohamadibrahim8202 3 года назад

    Du er fantastisk tusind tak😁🙂

  • @idathgersen6040
    @idathgersen6040 2 года назад

    gælder opløselighedsproduktet kun for tungtopløselige salte? Eller faste stoffer?

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  2 года назад

      Det kan bruges for alle faste stoffer opløst i alle væsker.
      Det er dog oftest salte man ser på

    • @idathgersen6040
      @idathgersen6040 2 года назад

      @@Gymnasiekemi okay tak! så vi er enige om at det kun er stoffer der kan optræde som 1 i nævneren for reaktionsbrøken?

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  2 года назад

      Yes. For det gælder for faste stoffer

  • @lascarro87
    @lascarro87 4 года назад

    Hej.
    I forbindelse med beregningen.
    Jeg er med på, at koefficienterne skal være opløftet i forbindelse med beregninger og opskrivningen af ligevægtsloven.
    Men hvorfor sættes x *(2X)^2 = 1210M3.

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  4 года назад +1

      Det er fordi x i dette tilfælde svare til koncentrationen af Ca²⁺, og da reaktionsforholdet mellem Ca²⁺ og Cl⁻ er 1:2 er koncentrationen af Cl⁻ dobbelt så stor. Så det skal både ganges med 2 og derefter opløftes i 2.

  • @bm4541
    @bm4541 4 года назад

    Jeg er ikke helt med på beregningen af opløselighed g/L:
    Hvorfor er det man kan sige, at stofmængden af calciumchlorid opløst svarer fuldstændig til stofmængden af calciumioner? Altså, hvorfor ser man bort fra chloridionerne? :-)

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  4 года назад +1

      Man ser heller ikke bort fra chlorid-ionerne og man kan lave den samme beregning ud fra at man bestemme stofmængden af chlorid-ioner og derefter calciumchlorid. Det er bare nemmere at bruge calcium-ionerne da de bliver dannet i et 1:1 forhold med hvor meget calciumchlorid der puttes i opløsningen. Havde man brug chlorid-ionerne ville forholdet være 1:2 jf. reaktionsskemaet .
      Venlig hilsen
      Jonas

    • @AndersWestergaard
      @AndersWestergaard 4 года назад

      @@Gymnasiekemi jeg er måske stadig ikke med her☺️ hvis der er 6,713 mol Calciumchlorid opløst, så forstår jeg stadig ikke hvordan det så kan give 6,713 mol rent calcium?
      Fordi for mig lyder det så som om at der ikke dannes nogle cloridioner så? Fordi 6,713 mol calciumclorid er jo en blanding af calcium og clorid når det er opløst?

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  4 года назад

      Hej
      Jeg forstår godt det er svært at begribe.
      Det du skal tænke på er at antallet mol af calciumchlorid tæller sammensatte forbindelse, hvori der er en calcium-ion og to chlorid i hver forbindelse.
      Hvis du skal kan bruge en illustration af dette så forestil dig en spegepølsemad med to skriver spegepølse.
      Den kan du beskrive som 1 mad, men du også skille madden ad. Og så har du 1 skrive brød og 2 skriver spegepølse :)
      Måske giver det mening.

    • @AndersWestergaard
      @AndersWestergaard 4 года назад

      @@Gymnasiekemi det giver lidt mere mening:) men...i præsentationen står der, at x = 6,713M, og at Ca2+ derfor også er 6,713M. Derudover står der at Cl- er 2x. Dvs. 13,42? Den er ovenikøbet opløftet i anden?😌
      Men ud fra det med spegepølsemaden siger du du vel at én CaCl forbindelse sammenlagt er på 1210M^3?:)

    • @Gymnasiekemi
      @Gymnasiekemi  4 года назад

      Yes, koncentrationen af Cl⁻ er 13,42M. Grunden til at dette tal bliver opløftet i anden, er at man indsætter det i ligevægtsbrøken.
      Den formelle koncentration af CaCl₂ er stadig 6,713M.
      De 1210M³ er opløselighedsproduktet (ligevægtskonstanten) for reaktionen. Altså noget helt andet, g ikke rigtig noget jeg kan relatere til spegepølsemaden :)