Børn og rutiner
HTML-код
- Опубликовано: 2 дек 2024
- Filmen viser hvordan de pædagogiske rutiner har et indbygget læringspotentiale samt fungerer som læringsrum for børnene og understøtter udvikling af selvstændighed, selvhjulpenhed, handleevne og deltagelse i fællesskaber.
Børn lærer og udvikler kompetencer i alle de kontekster, de indgår i i løbet af dagen i institutionen - således også i de pædagogiske rutiner, som udgør skelettet i dagligdagen i institutionerne.
Der foregår pædagogik og læring i garderoben, ved de daglige måltider og på badeværelset, når børnene skal vaske hænder, have skiftet ble, gøres putteklar eller på toilettet. Ligesom der foregår pædagogik og læring, når der skal puttes, når børnene ankommer om morgenen, når de tager afsked med forældrene, og når de hentes igen om eftermiddagen.
Filmen indgår i en en serie af film, der tilsammen hedder ”Den visuelle pædagogiske grundbog” produceret af Københavns professionshøjskole. Der er indtil nu lavet 5 film i denne serie. Du kan bla se dem her: ucc.23video.co.... Kommer også på EMU.dk snart.