Det er et rigtigt godt eksempel, som mange kender. Især hvis man har kæmpet/kæmper med stress. Sådan nogle triggertanker kan nemlig hurtigt udvikle sig til en masse bekymringer om stress. Og disse bekymringer giver flere stresssymptomer. Her er en strategi du kan prøve: Når bekymringerne om stress (eller lignende) opstår, så prøv at udskyd dem til et fastlagt tidspunkt. Fx hver dag fra 17-17.30. I dette tidsrum giver du dig selv lov til at bekymre dig om dem, mens du giver slip når klokken ikke er 17. Du kan læse mere om strategien her: mindcamp.io/slip-dine-bekymringer/ Håber det kan bruges 🙌😊
Men nogle af os har jo stress, fordi der vitterligt ikke er tid og overskud til alle de opgaver vi har, ikke fordi man egentlig tænker noget om det som fx "jeg er dårlig til mit arbejde". Jeg er god til mit, men forholdene er efterhpnden sådan at ingen af os kan udføre vores job ordentligt, fordi, der simpelthen er for meget, jeg er lærer.
Det forstår jeg helt sikkert godt. Det er meget frustrerende at der ikke er tid til det hele, og sådan er det desværre rigtigt mange steder :-(. Stine og jeg talte også om lige nøjagtigt dét du beskriver her. Hun havde nemlig heller ikke tid til at nå sine opgaver. Hun brugte derfor flere timer på at bekymre sig om, at der ikke var tid nok, og forsøgte hver aften at forberede sig på de opgaver, hun skulle lave dagen efter. Desværre gjorde bekymringerne det hele værre for Stine, og det viste sig, at det var rodproblemet bag hendes stress. Hendes hjerne var simpelthen på overarbejde konstant. Den dag i dag, er der stadig ikke tid til at nå alle Stines opgaver. Men hun har lært at slippe bekymringerne, når hun har fri. På den måde kan hendes hjerne kan få lov til at restituere. Det har båret hende ud af stressen, så hun nu trives på sit arbejde igen. Jeg håber, at det i fremtiden bliver muligt for dig at få mere tid til opgaverne. Men hvis ikke det gør, så kan jeg varmt anbefale også at arbejde med bekymringerne om, at der ikke er tid. For sådanne bekymringer kan stresse os mindst ligeså meget som selve arbejdet kan.
![LAVROV's interview with Tucker CARLSON 😁 [Parody]](http://i.ytimg.com/vi/mbMemqc-QEk/mqdefault.jpg)
Hvad hvis ens trigger-tanke udløses af fysiske symptomer? Såsom uro I kroppe, høj puls ellers ondt i brystet?
Det er et rigtigt godt eksempel, som mange kender. Især hvis man har kæmpet/kæmper med stress.
Sådan nogle triggertanker kan nemlig hurtigt udvikle sig til en masse bekymringer om stress. Og disse bekymringer giver flere stresssymptomer.
Her er en strategi du kan prøve:
Når bekymringerne om stress (eller lignende) opstår, så prøv at udskyd dem til et fastlagt tidspunkt. Fx hver dag fra 17-17.30. I dette tidsrum giver du dig selv lov til at bekymre dig om dem, mens du giver slip når klokken ikke er 17.
Du kan læse mere om strategien her:
mindcamp.io/slip-dine-bekymringer/
Håber det kan bruges 🙌😊
Men nogle af os har jo stress, fordi der vitterligt ikke er tid og overskud til alle de opgaver vi har, ikke fordi man egentlig tænker noget om det som fx "jeg er dårlig til mit arbejde". Jeg er god til mit, men forholdene er efterhpnden sådan at ingen af os kan udføre vores job ordentligt, fordi, der simpelthen er for meget, jeg er lærer.
Det forstår jeg helt sikkert godt. Det er meget frustrerende at der ikke er tid til det hele, og sådan er det desværre rigtigt mange steder :-(.
Stine og jeg talte også om lige nøjagtigt dét du beskriver her. Hun havde nemlig heller ikke tid til at nå sine opgaver. Hun brugte derfor flere timer på at bekymre sig om, at der ikke var tid nok, og forsøgte hver aften at forberede sig på de opgaver, hun skulle lave dagen efter.
Desværre gjorde bekymringerne det hele værre for Stine, og det viste sig, at det var rodproblemet bag hendes stress. Hendes hjerne var simpelthen på overarbejde konstant.
Den dag i dag, er der stadig ikke tid til at nå alle Stines opgaver. Men hun har lært at slippe bekymringerne, når hun har fri. På den måde kan hendes hjerne kan få lov til at restituere. Det har båret hende ud af stressen, så hun nu trives på sit arbejde igen.
Jeg håber, at det i fremtiden bliver muligt for dig at få mere tid til opgaverne. Men hvis ikke det gør, så kan jeg varmt anbefale også at arbejde med bekymringerne om, at der ikke er tid. For sådanne bekymringer kan stresse os mindst ligeså meget som selve arbejdet kan.