Sprængt oksebryst med peberrodssovs - skøn vintermad!

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 8 фев 2025
  • Spræng dit oksebryst selv - eller køb det sprængt hos slagteren! (Opskrift herunder)
    Sprængt oksebryst med peberrodssovs
    4 pers.
    1 1/2 kg oksespidsbryst
    200 g salt *)
    50 g sukker
    1 l. vand
    1 stort løg skåret groft op
    5-6 laurbærblade
    1 spsk sorte peberkorn
    Ca. 1 1/2 l oksebouillon (ikke for salt!)
    1 stor spsk smør
    1 stor spsk mel
    1/4 l fløde
    Ca. 15 cm peberrod
    Friskkværnet peber
    Lidt sukker
    *) Hvis du ønsker dit oksebryst lyserødt, kan du erstatte 50 g af saltet med nitritsalt. Det påvirker kun udseendet - ikke smagen.
    Kog vand op med salt og sukker og lad lagen køle af.
    Kom kødet i en beholder der lige kan rumme det og hæld lagen over. Lagen skal dække kødet. Sæt kødet på køl et døgns tid.
    Kom derpå kødet i en gryde sammen med løg, laurbærblade og peberkorn. (Lagen kasseres) Hæld oksebouillon på så det dækker kødet. Bring gryden i kog, skru helt ned for blusset og lad kødet simre roligt under låg i 2 1/2-3 timer.
    Fisk derpå kødet op og dæk det til mens sovsen laves.
    Smørret smeltes i en gryde, melet kommes ved og bages af under omrøring.
    Tilsæt den afsiede bouillon fra kødgryden lidt efter lidt mens der piskes til en passende sovsekonsistens er opnået. Smag på bouillonen,- hvis den er meget salt tilsættes lidt ekstra vand.
    Kom fløden ved, kog sovsen op og smag den til med peber og lidt sukker. Ekstra salt burde ikke være nødvendigt. Riv peberroden relativt fint, og kom den i sovsen lige inden servering.
    Skær kødet i ikke alt for tynde skiver og server med peberrodssovsen samt kogte aspargeskartofler og glaserede gulerødder, som laves således:
    Et passende antal gulerødder skrælles og skæres i mundrette stykker.
    Smelt en stor skefuld smør i en gryde, og kom gulerødderne ved. Drys dem med salt og lidt sukker, skru ned for blusset og læg låg på. Braiser gulerødderne i et kvarters tid. Fjern låget og lad væden koge næsten væk, mens der røres jævnligt. Gulerødderne skal være møre, men ikke udkogte.

Комментарии • 77