18.000 torsk bliver mærket i Østersøen

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 28 авг 2024
  • Fanger du en Østersøtorsk med et orange mærke, kan der være en dusør i vente. Undersøgelsen skal afsløre, hvordan ændrede miljøforhold påvirker torskens vækst.
    I løbet af de næste tre år bliver 18.000 torsk mærket ved Danmark, Sverige, Polen og Tyskland. Når torskene senere genfanges, kan man få svar på, hvor hurtigt torsk vokser i den østlige del af Østersøen.
    Hver af de 18.000 torsk får et mærke med et unikt nummer. Samtidig bliver den målt og vejet. Når fiskene senere kommer retur, sammen med mærket og oplysninger om fiskens fangssted, vægt og længde, kan man følge dens vækst. Derudover kan man, ved at tælle ”årringe” på en lille kalkholdig ”sten” i torskens hoved, ørestenen, se, hvor gammel fisken er.
    DTU Aqua vil i løbet af de næste tre år stå for mærkning af cirka 4500 torsk i farvandene omkring Bornholm. Torskene bliver mærket med en lille orange ”pind” med DTU Aquas telefonnummer og en hjemmesideadresse på. Nogle fisk vil også være mærket med et elektronisk mærke, som er en lille mini-computer, der logger information om torskens færden.
    Fanger man en fisk med mærke, får man en dusør, når fisken returneres HEL og URENSET til DTU Aqua sammen med oplysninger om fangstdato, tid, sted og redskab (fx trawl eller stang). Ring eller mail på +45 21 15 42 53/tabacod@aqua.dtu.dk.
    Projektet TABACOD ledes af DTU Aqua i Danmark og har desuden deltagere fra Polen, Sverige, og Tyskland. Projektet er finansieret af den private svenske fond BalticSea2020, hvis formål det er at fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer i Østersøen
    www.tabacod.dtu.dk

Комментарии • 1

  • @michaelripley4528
    @michaelripley4528 26 дней назад +1

    Reguler 18.000 sæler 🫣
    Arbejdet er ædt op, desværre🤷🏼‍♂️