Katja fra maskinsnedker træner til DM i Skills 2022

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 12 сен 2024
  • Kæmpe tillykke til maskinsnedker Katja Kristensen med både svendebrev og finalebilletten til DM i Skills.
    Hun er i gang med de sidste forberedelser til snedkernes danmarksmesterskaber i Høng 28.-30. april. Træningen holder hende derfor beskæftiget i skolens helt nye værksteder lidt endnu.
    Katja er udlært maskinsnedker hos Snedker & Inventarfirma Peter Thuesen i Ryslinge og fik for nylig en flot sølvmedalje for sin forrygende indsats ved svendeprøven.
    Før Herningsholm gik Katja på HTX, hvor hun havde teknikfag på A-niveau og for alvor fik øjnene op for træ-bearbejdning og snedkerfaget.
    "Design og arkitektur har altid interesseret mig, men jeg synes også, det er vigtigt at kunne håndværket bag og at få indgående kendskab til løsningerne," siger Katja, der overvejede møbelsnedker, men senere valgte maskinsnedker, som giver hende en større frihed til at arbejde med produktet på forskellige stationer.
    Hun glæder sig til at opleve DM i Skills, der med sikkerhed sætter et fornemt punktum for hendes rejse på Herningsholm.
    Held og lykke til vores 16 finalister!
    #herningsholm #fordigdervil #skills2022

Комментарии •