SPS-afklaring på IBOS

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 21 окт 2024
  • I denne video kan I se de enkelte skridt, der er i en SPS-afklaring på IBOS. Det får I indblik I ved at følge den studerende Silas.
    I filmen fortæller vi om et typisk forløb og speaken understøttes af klip, der viser, hvad Silas laver til afprøvningen, fx afprøver en lup. Derfor kan man læse en synstolkning nedenfor.
    Synstolkning af filmen:
    Scene 1. Silas ankommer til IBOS:
    Optagelse: Silas kommer ind af IBOS' hovedindgang, hvor studievejlederen byder ham velkommen. Sammen går de mod lokalet, hvor næste skridt, nemlig en indledende samtale, skal foregå.
    Speak: IBOS hjælper unge med synshandicap med SPS-afklaring, for at de kan få de nødvendige synskompenserende hjælpemidler til studiet. I denne film kan I møde Silas, der får en SPS-afklaring i forbindelse med, han skal starte på fysioterapeutuddannelsen. Forud for afklaringen har Silas talt med studievejlederen om de synsudfordringer, han oplever på studiet. Tag med Silas til SPS-afklaringen.
    Scene 2: Indledende samtale:
    Optagelse: IKT-konsulent og ergoterapeut sidder og taler, da studievejleder og SIlas kommer ind. De hilser på hinanden og sætter sig ned ved et bord og har en indledende samtale.
    Speak: Først skal Silas have en fælles samtale med en synsfaglig studievejleder, en IKT-konsulent og en ergoterapeut. Der spørges ind til Silas’ funktionelle syn, hvilke materialer der bruges i undervisningen og om han benytter lyd/oplæsning og/eller forstørrelse. Ergoterapeuten spørger ind til læsemængden og Silas’ energiniveau, for at høre hvor lang tid han kan læse ad gangen, før han bliver træt. Hun spørger også ind til, om Silas oplever spændinger, hovedpine eller koncentrationsbesvær.
    Scene 3. IKT-afprøvning:
    Optagelse: Silas sidder ved en bærbar computer og taler med IKT-konsulenten. Han får vist skærme, tastaturer, synskompenserende programmer. Til slut ser man Silas tage sin egen computer op af sin rygsæk.
    Speak: Efter den indledende fælles samtale afprøver IKT-konsulenten forskelligt IT-udstyr af sammen med Silas. Det kan være særlige skærme, tastaturer og pc med synskompenserende programmer. Hvis man har sin egen PC eller Mac, så kan vi tage udgangspunkt i den til afprøvningen.
    Scene 4. Lys-afprøvning:
    Optagelse: Silas sidder sammen med ergoterapeuten. De sidder ved et bord med en bog, hvor de afprøver lys, lupper, kontrast og et ergonomisk stativ.
    Speak: Efter en pause, hvor Silas spiser frokost i IBOS’ kantine, fortsætter afprøvningen. Nu skal Silas - sammen med ergoterapeuten - prøve om lys, ændring af kontraster og forstørrelse kan forbedre læsning på papir. Der ses også på ergonomi.
    Scene 5. afsluttende samtale
    Optagelse: IKT-konsulent, ergoterapeut, studievejleder og Silas sidder igen rundt om et bord og taler.
    Speak: Til sidst mødes studievejleder, IKT-konsulent, ergoterapeut og Silas for at gennemgå, hvad der er blevet afprøvet og hvad der anbefales. Her kan tage stilling til hvilke hjælpemidler han ønsker.
    Scene 6. Afslutning:
    Billede: Skilte med nøgleord og kontaktoplysninger.
    Speak: Nu er Silas færdig med sin SPS-afklaring, der ca. har varet fra kl. 10-14. Undervejs i en SPS-afklaring er der altid tid til pauser. IBOS har et pauserum, hvor man kan hvile ud og være sig selv, hvis der er behov for det. Hvis man har brug for at overnatte på IBOS, så er det også muligt. Og
    Næste skridt er, at de tre medarbejdere laver en SPS-rapport, som sendes til skolen og den studerende. Så kan skolen ansøge om de hjælpemidler, som er blevet anbefalet i rapporten. Herefter udleverer skolen hjælpemidlerne til Silas, som han kan beholde gennem hele sin studietid.
    Vil du vide mere? Du kan altid kontakte IBOS’ studievejledning. Eller du kan også gå direkte til din SPS-vejleder på dit studiested, og bede hende søge en ’Afklaring, syn, omfattende’ til dig. Du skal medbringe dine øjenlægelige oplysninger til skolen, når du søger om SPS. Du kan kontakte IBOS på 39 45 25 45.

Комментарии •