Paper Drawing #35

Поделиться
HTML-код
  • Опубликовано: 15 янв 2025
  • Mød den norske kunstner Marit Roland, som er aktuel med udstillingen 'Paper Drawing #35' på Viborg Kunsthal indtil d. 8. maj 2022.
    I den igangværende serie 'Paper Drawings' arbejder Marit Roland med abstrakte, skulpturelle tegninger, hvor hun tegner med papir i stedet for på papir. Hvor papirarkene traditionelt fungerer som baggrund for et kunstnerisk motiv, et underlag fyldt med blæk, blyant eller kul, bruger Roland papiret som hovedaktør. Til udstillingen i Viborg Kunsthals østfløj rynker, vrider og folder hun papiret for at skabe skygger og linjer i sine tredimensionelle tegninger. Det stedsspecifikke værk 'Paper Drawing #35' danner skulpturelle tegninger i rummet, og tilføjer således nye dimensioner til papiret som materiale og tegningen som medie.
    Rolands stedsspecifikke installationer lægger beslag på de rum, de befinder sig i, og i deres sanselige, skulpturelle og uforudsigelige form kan de ses som en kommentar til tegningen som kunstnerisk udtryk.
    Marit Roland (f. 1981, Kristiansand) bor og arbejder i Oslo, og er uddannet fra Kunstakademiet, Trondheim NTNU i 2012. Udover ​​sin praksis som kunstner, arbejder hun som formidlingskurator ved Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo.
    'Paper Drawing #35' er en del af en større serie, som både består af skulptur og performance. Her arbejder Roland i det udvidede felt, hvor hun udfordrer begrebet tegning - med kun papir som materiale tegner hun med papiret ved at skabe tredimensionelle ruminstallationer og skulpturer.

Комментарии •