Livsens Ondskab (Gustav Wied) - Thummelumsen vinder i lotteriet

- Vil du ikke ha' en Slat Kaffe til, Manuel!
- Nej! for Fanden! La' mig saa dov være i Fred! (Thomsen betjente sig ellers aldrig af Navnet paa nogen som helst ond Aand.)
Stilfærdig og lydløst gav Madammen sig til at samle Kopper og Tallerkener sammen for at bringe dem ud i Køkkenet. Men pludselig udstødte hun et Forfærdelsens Skrig og satte skyndsomst Sagerne ned paa Dugen igen.
- Manuel, Manuel, hva fejler dig dov?
Avisen var gleden ud af Thomsens Hænder og ned paa Gulvet. Og selv laa han tilbagelænet i Sofaen, ligbleg og med lukkede Øjne.
- Manuel, Manuel! jamrede den gamle - Er du blit syg, Manuel ... Hun greb ham i sin Fortvivlelse i Skulderen og ruskede ham - Sig mig dov, hva' der er i Vejen, lille Manuel! Ska' jeg springe efter Doktoren?
Manuel slog Øjnene op og saa sig forvildet om. - Aa Gud, aa Gud i stønnede han - aa Gud, aa Gud i det Høje! Og jeg, som har gaaet i Rette med ham! Og jeg, som har gaaet i Rette med ham! ... Bed, Mor Karen, bed!. Tak Gud den Almægtige paa dine Knæ!
- Lille Manuel, lille Manuel ... at det skulde saaden ende, at det skulde saaden ende!
Emanuel havde ladet sig glide ned fra Sofaen. Og idet han foldede sine Hænder og løftede dem op mod det lave Loft, bad han med en underlig skingrende Stemme, der paa een Gang var fuld af Samvittighedsnag og Ruelse, men hvori ogsaa den saligste Glæde vibrerede:
- Aa, Vorherre, Vorherre, hvordan skal en dog takke og prise dig for din store Miskundhed og Godhed? Hvordan skal en dog lovsynge dit Navn i Alevighed? ... En er det ikke værd! Nej, nej, nej, en er det ikke værd, lille Vorherre! Dit himmelske Navn skal lyde Dag og Nat fra min Mund for al den Kærlighed, du har vist mig og min stakkels gamle Mo'r, som lovsynger dig i sit Hjerte ...! Aa, lille Gud og Skabermand, vær ikke vred paa en, fordi man stundom har knurret mod din Vilje! Men det trak jo saa længe ud, inden du viste din himmelske Magt; og man er jo kun et svagt, sølle Menneske, der ikke kender dine Stier og Veje Herre, Herre, Tak, Tak! Og nu kommer du og sanker gloende Kul paa en! ... Men se, se, man ligger for din Fod og strækker sine svage Hænder mod dit Aasyn af sin inderste Sjæl for din store Naade! Herre, Herre!
Med Frydeskrig jeg hilser dig,
thi du er god evindelig,
fra nu af og til evig Tid
Amen, Amen, Amen i Jesu Navn!
Thomsen slog Hænderne for Ansigtet og kastede sig ind over Sofaen som i Krampe.
Mo'r Karen var stiv af Forfærdelse.
- Manuel, Manuel, gentog hun uophørlig - Lille Manuel, lille Manuel, hva' er der? hva' er der? Ska' jeg springe efter Doktoren? Men Emanuel hørte hende ikke.
Saa ringede Butiksklokken.
- Der er no'en, Manuel! Der kommer no'en! I Jesu velsignede Navn ...
Thomsen rejste sig hurtig og strøg sig med en Haand over Ansigtet.
- Gaa! Gaa ud! sagde han.
- Jamen ...
- Gaa bare! Gaa ud!
- Jo ... jo ...
Næppe var Madammen ude af Døren, før Manuel greb Avisen.
- Jo, der stod det: 23811-50.000! Søde, lille, elskelige Vorherre! Søde, lille, elskelige Vorherre: Halvtredsindstyvetusinde! ... Hvor meget var fire i halvtreds?
Han plukkede febrilsk en Stump Blyant op af Vestelommen og lavede et Regnestykke paa Avisens Margin:
- Fire i fem er en Eengang, og een i Mente ... Fire i ti er en Togang, og to i Mente ... Fire i tyve er en Femgang, og to Nuller bagefter ... Tolvtusind og Femhundrede! Tolvtusind og Femhundrede!

[@MeBallerman]

Skuespil af høj, høj klasse.

[@Fryns]

Serien er en 100% filmatisering af bogen, dialog osv.
Skuespil af høj karat. Læser pt bogen og det er let at visualisere handlingen hvis man jender serien.