Видео

Missing you, too.

Gode spørgsmål, der kunne retfærdiggøre længere svar. Evangeliernes tilblivelseshistorie er omdiskuteret og emnet yderst kompliceret. Fra et rent historisk synspunkt er det indlysende, at uafhængigt af andre faktorer vil afstanden i tid mellem begivenhederne og fortællingen om dem have betydning. Jo længere tid, jo færre er i stand til at verificere eller modsige det, der fortælles, og det bliver i teorien mere sandsynligt, at ekstra elementer er føjet ind. Om det så er tilfældet, når det gælder de fire evangelier i Det Nye Testamente, er et spørgsmål, der afhænger af en vurdering af de konkrete tekster. Det er typisk for senere ”evangelier” som fx barneevangelierne, at legendariske og til dels eventyrlige træk er føjet til historien om Jesus. Men er det også tilfældet med fx de synoptiske evangelier? Hvis man tænker på decideret mytologiske elementer, er det eneste egentlige mytologiske træk selve opstandelsen; men den er jo som grundlag for de kristne nærmest umulig at fjerne fra historien. Uden den faste og meget tidlige overbevisning om, at Jesus opstod, er det meget vanskeligt at forklare hele bevægelsen. Kritiske forskere vil også nok mene, at beretningerne i Matthæus og Lukas om Jesu fødsel er af legendarisk natur. Men når man ser på de synoptiske evangeliers konkrete beskrivelser af fx opstandelsen, så er de jo meget kortfattede og præcise og bærer ikke præg af potentiel senere udsmykning. De synes ganske faktuelle. Og ganske vist er der mange beretninger om mirakuløse helbredelser m.m. i evangelierne; men man skal huske, at sådanne antikke biografier - som er den genre, hvorunder vi kan kategorisere evangelierne - ofte forventedes at indeholde tilsvarende guddommelige elementer. Jesus var ikke den eneste, der udførte mirakler. Som evangelierne er skrevet, vil litterater og almindelige læsere i samtiden have opfattet dem som faktuelle. Det er i øvrigt også interessant, at evangelierne i det mindste ikke er blevet gjort rosenrøde i deres karakteristik af Jesu disciple - det kunne man vel ellers godt forvente i løbet af nogen tid, når apostlene havde nået mere ”mytisk” status i menighederne. Når det gælder specifikke fremtidsprofetier, er evangelierne vel heller ikke overfyldt med dem. Den store profeti er ødelæggelsen af Jerusalem; men selv den er jo ikke nær så specifik og udførlig, som den kunne være, hvis den var tilføjet senere for at lokke læserne til at tro den profetiske opfyldelse. Profetier om Jerusalems ødelæggelse florerede i jødedommen, før det skete, ikke mindst på baggrund af fortolkninger af Daniel 9,24-27. Lad mig til sidst reflektere over tidsafstanden mellem historien om Jesus og evangeliernes fortælling. Jeg er ikke sikker på, at den er så voldsom, næppe mere end omkring 30 år; efter datidens målestok vil det være en ganske kort periode. Dernæst er det rimeligt at antage, at der, før evangelisterne skrev, har været både mundtlige og skriftlige kilder i omløb i ganske lang tid; det mere end antydes af Lukas i Luk 1,1-4. Man skal i øvrigt ikke her underkende betydningen af mundtlig gengivelse i en kultur, der var langt mere oral, end vores er det i dag. Man har søgt at være tro mod det, der blev gengivet, og de relativt små forskelle mellem evangeliernes beretninger, vil af mange i dag blive opfattet som et godt eksempel på den forskel i gengivelse af detaljer, man altid vil finde mellem øjenvidner.

@@biblewithpaulpetersen Tak for det meget fyldestgørende svar. Der er altid rart at der er professionelle som dig der har dybdegående indsigt!

???

Weekenden afholdes på Fyn og arrangeres af Den Danske Union.

Hej Lars, det er selvfølgelig altid et åbent spørgsmål, om Gud sender eller tillader; men her er, så kort jeg evner, min synsvinkel. Trådene fra basunerne samles i kapitel 12, hvor der refereres til stort set alle symbolerne fra basunerne. Heraf ser vi, at de magter, der kæmper i striden, er kirken, der angribes af Satan, men reddes af Jesus. I oversigtsverset i 11,18 sammenstilles de forudgående basuner med "folkeslagenes vrede", der nu vil erstattes af "Guds vrede", et gengældelsesmotiv i forbindelse med dommen. Der er naturligvis (forhåbentligt også) et mere fyldestgørende og detaljeret svar, men så langt kan jeg vel nå i dette forum. Men fx er det jo en falden engel (jf. Lucifer fra Es 14), der forårsager trængslerne under den femte og sjette basun i kapitel 9.

@@biblewithpaulpetersen Et passende svar med et par eksempler, på dette medium. Tak.